Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Værdigrundlag, pædagogik og målsætning

Værdi

Værdigrundlag, pædagogik og målsætning

På Skolen i Nørskovlund bliver den enkelte elev mødt som et unikt menneske med specifikke kompetencer, potentialer og behov. Tilgangen til eleverne er positiv, anerkendende og rummende, og pædagogikken giver mulighed for oplevelse af nærvær, glæde, tilfredshed og succes både som enkelt elev og som del af et fællesskab.

Gennem et tæt forældresamarbejde inddrages elevens netværk i bestræbelserne på at øge selvværd og selvtillid og gøre eleven så selvhjulpen som muligt på alle områder, herunder udvikling af personlige, sociale og faglige kompetencer.

Alle forældre, andre omsorgspersoner og det pædagogiske personale forventes at arbejde ligeværdigt ud fra en forståelsesramme, som indebærer respekt for hinanden, tillid, og et positivt syn på det hele menneske og dets grænser. Der tages kontinuerligt udgangspunkt i opnåede kompetencer, også i de fælles forventninger til fremtiden for den enkelte elev.

Den pædagogiske praksis dokumenteres løbende.