Seksualpolitik for Ans Skole & Skolen i Nørskovlund

Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler ikke om, hvorvidt vi har orgasme eller ej, og endelig er det ikke summen af vort erotiske liv. Dette kan være en del af vores seksualitet, men behøver ikke at være det. Seksualitet er så meget mere. Det er, hvad der driver os til at søge efter kærlighed, varme og intimitet. Seksualiteten bliver udtrykt i den måde, vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved. Det er lige så meget det at være sensuel, som at være seksuel. Seksualitet har indflydelse på vores tanker, følelser, handlinger og samhandlinger, og derved på vor mentale og fysiske helse. Og da helse er en fundamental menneskeret, så må også seksuel helse være en basal menneskeret” (Johansen, Thyness & Holm 2001 s. 29-30).

Seksualitet handler både om lyst, følelser, tiltrækning, nysgerrighed, kærlighed, ømhed, fantasi, biologi, forførelse, status, moral, behov, bekræftelse og identitet. Det er noget, som har at gøre med hvordan man har det med de mennesker, man har i ens liv, fx kærester, venner, familie og kolleger. Men det er også noget som handler om hvordan vi ser os selv og hvordan vi opfører os i samfundet. Seksualitet er altså en naturlig del af alle menneskers liv, og er en del af næsten alle de ting vi gør, føler og oplever (Sexlinien).

På Ans Skole og på Skolen i Nørskovlund bestræber vi os på at have en seksualvenlig kultur med åbenhed og anerkendelse af eleverne samt respektere deres forskelligheder. Med en seksualvenlig kultur menes der, at personalet kan tale professionelt med eleven og derigennem kan yde den støtte som eleven har brug for. Eleverne kan have svært ved at forstå eller efterleve almindelige normer for seksuel adfærd, og derfor har personalet en stor opgave i at støtte og lære eleverne om ansvarlig og hensigtsmæssig adfærd.

Med en seksualvenlig kultur vil der i vores undervisning indgå emner som: kropsbevidsthed, identitet, grænser, følelser, forelskelse, prævention, samleje samt hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig seksuel adfærd. Det er ligeledes personalets ansvar at hjælpe og guide eleverne. Det er personalets forpligtigelse at søge støtte eller hjælp hos skolens seksualvejleder, hvis der skulle opstå spørgsmål eller problematikker vedrørende seksualitet. Eleverne kan ligeledes ytre ønske om at snakke med seksualvejlederen, som står til rådighed for elever såvel som personale.

Vision og målsætninger 

Det er Ans Skole og Skolen i Nørskovlunds vision at skabe en seksualvenlig kultur på skolen for på den måde at yde den nødvendige støtte til den enkelte elev, som har brug for det. For at understøtte den seksualvenlige kultur uddannes der en seksualvejleder til skolen. Ligeledes arbejdes der på, at personalet skal have et fælles handlegrundlag ift. seksualitet. Hvis dette ikke opnås, kan konsekvenserne være, at hver enkelt medarbejder vil agere ud fra sin egen personlige holdning. Dette medfører meget forskellige håndteringer af elevens seksualitet, da håndteringen fra personalet påvirkes af personalets egen baggrund, moral og opvækst. Seksualpolitikken skal skabe et fælles og professionelt rum for personalegruppen - så eleven sikres den bedst mulige støtte ift. den enkeltes seksualitet samt beskytte personalet mod mistænkeliggørelse.

For Ans Skole og Skolen i Nørskovlund er det et mål, at alle elever har viden omkring seksualitet og køn, når de går ud af skolen.

Medarbejdernes forpligtelser

På Ans Skole og på Skolen i Nørskovlund er man opmærksom på, at alle medarbejdere har deres egne grænser og værdier ift. seksualitet og det at håndtere og arbejde ud fra den enkelte elevs seksualitet. Det forventes dog, at alle medarbejdere kan varetage opgaver såsom: 

• at være samtalepartner og give generel information, råd og vejledning til eleven ift. seksualitet. Hvis det er over medarbejderens egne grænser, er medarbejderen forpligtet til at finde en anden medarbejder eller evt. seksualvejleder til at varetage opgaven
• medarbejderen er forpligtet til at undervise ud fra Børne og undervisningsministeriets fælles læringsmål om sundhed, seksualundervisning og familiekundskab
• det er vigtigt at man som personale kan tale professionelt om seksualitet. Når medarbejderen kan dette, er man med til at skabe en seksualkultur. Denne kultur er med til at det bliver lettere for medarbejderen at yde den nødvendige støtte til de elever, som måtte have brug for det ift. deres seksualitet. Medarbejderen har også ansvaret for at være med til at skabe en seksualkultur på arbejdspladsen. Hvis der ikke er en seksualkultur på arbejdspladsen, er det svært at arbejde med eleven omkring seksualitet og kan derfor være en faktor, som påvirker at eleven føler, at emnet er forkert at tale om
• seksualundervisning skal være bundet op på en eksisterende årsplan. Seksualundervisningen er et team anliggende, som løftes fælles af lærer og pædagoger

Retningslinjer for samvær mellem elev-lærer-pædagoger

Måden medarbejderne taler med eleverne om seksualitet på, er med til at skabe en accept og mere naturlig tilgang til området, hvis medarbejderne er opmærksomme på deres ordvalg ift. seksualitet. Medarbejderne skal være opmærksomme på, at eleverne spejler sig i dem. Derfor skal medarbejderne være professionelle i samtalen om seksualitet og have et så objektivt syn som muligt på seksualiteten og dens forskelligheder (se bilag med samtale ark).

Retningslinjer for samvær for eleverne i Nørskovlund

• eleverne må ikke have samleje med hinanden på Skolen i Nørskovlund
• hvis eleverne bliver kærester på skolen, aftales der en individuel samtale mellem kæresteparret og en lærer/pædagog. Ud fra denne samtale laves der individuelle retningslinjer med kæresteparret med udgangspunkt i deres kognitive niveau og øvrige handicap. Fx kan man aftale hvor og hvornår det er hensigtsmæssigt at kysse på skolen
• forældrene tages med på samråd ift. når elever bliver kærester på skolen
• hvis en elev ikke kan behovsudsætte ift. onani, kan der anvises en placering til dette af lærer eller pædagog
• seksuelle lege, kæresteri m.m. skal altid foregå frivilligt

Retningslinjer for samvær for eleverne på Ans Skole

• det er ikke tilladt elever, der går på Ans Skole, at have samleje på skolen eller i fritidsordningen
• seksuelle lege, kæresteri m.m. skal altid foregå frivilligt
• elevernes adfærd skal løbende vurderes af både lærer og pædagoger. Er personalet i tvivl om en given seksuel adfærd eller uenige om konkrete handlingstiltag, skal sagen forelægges ledelsen og forældrene

Seksualundervisning

Vi skal på Ans Skole og på Skolen i Nørskovlund være bedre til at synliggøre seksualundervisning. Vi skal fælles i alle klassetrin arbejde ud fra Børne- og Undervisningsministeriets – Sundhed – og seksualundervisning og familiekundskabs fælles mål. Det er igennem seksualundervisningen, vi får informeret eleverne om deres kropsbevidsthed, identitet, grænser, følelser, forelskelse, prævention, samleje samt hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig seksuel adfærd. Derfor er det også vigtigt, det bliver gjort.

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab tager udgangspunkt i en opfattelse af køn, krop og seksualitet som værende væsentlige aspekter af menneskers selvopfattelse og identitet og som betydningsfulde for menneskers sundhed og trivsel. Køn, krop og seksualitet forstås som størrelser, der har både biologiske, psykologiske, relationelle, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner. De opfattes desuden som dynamiske aspekter af menneskers liv, der udvikler og ændrer sig gennem livet og som kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Undervisning om mangfoldighed og rettigheder i forhold til køn, krop og seksualitet har en central placering inden for dette kompetenceområde (Børne og Undervisningsministeriet).
 

Temaer og emner, der arbejdes med på forskellige niveauer

Seksualvejledning

Ans Skole og Skolen i Nørskovlund vil vejlede eleverne igennem enesamtaler om seksualitet, hvis den enkelte elev har behov eller ønske herom. Medarbejderne kan ligeledes kontakte seksualvejlederen vedrørende vejledning eller spørgsmål gående på vejledning til den enkelte elev.

 Seksualvejlederens opgaver

• være guidende ved problemstillinger omhandlende seksualitet og have øje for etiske dilemmaer og handicap
• skabe et positivt og åbent miljø for henvendelser om seksualitet
• afdække særlige ønsker og behov omkring seksualitet
• henvise til særlige fagpersoner
• tilbyde individuelle vejledning/oplæg til de forskellige teams
• afholde oplæg/vejledning for forældre

Forældresamarbejde

Samarbejdet mellem forældre og medarbejdere skal være åbent og tillidsfuldt, og forældrene skal inddrages i elevernes seksualitet samt tiltag herom. Medarbejderne skal ligeledes inddrage seksualitet og familiekundskab til skole-hjem-samtalen, idet det er en del af de fælles læringsmål.

Lovgivning og paragraffer

FN's Konvention om Rettigheder for Personer med Handicap

I FN’s handicapkonvention artikel 7, børn med handicap. Staten skal sørge for, at børn med handicap har de samme rettigheder som andre børn. Hermed beskriver FN, at børn og unge er berettiget til vejledning og undervisning om seksualitet m.m. på lige fod med deres jævnaldrende uden handicap.

Tavshedspligt

Fagpersoner er underlagt særlige regler om tavshedspligt. Tavshedspligt betyder ikke, at man har pligt til at være tavs – men at man skal have tilladelse til at tale. Ifølge Forvaltningslovens § 27 og Straffelovens §152 har enhver, der virker eller har virket i offentlig tjeneste tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, videregivelse af oplysninger til private samt videregivelse af oplysninger til anden forvaltning.
Dette gælder fx videregivelse af private oplysninger såsom: sociale problemer, helbredsforhold, misbrug og seksuelle forhold.

Værdispringsreglen - videregivelse af oplysninger

Som fagperson er vi underlagt tavshedspligten, dog i særlige tilfælde har vi ifølge forvaltningsloven §28 stk. 2 mulighed for at bryde tavshedspligten. Denne undtagelse har fået betegnelsen »værdispringsreglen«,  

Social- og Indenrigsministeriet -Tavshedspligtvejledningen

Vejledning om tavshedspligtsregler, der har betydning for kommunernes indsats med at hjælpe børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene”

Spørgsmålet om anvendelse af værdispringsreglen foreligger bl.a. i tilfælde, hvor den, som oplysningen vedrører, vil have en interesse i, at oplysningen ikke videregives, og hvor det derfor ikke er muligt at opnå samtykke hertil.

Undtagelser, hvor det kan tillades at omtale en persons privatliv:

• hvis der er samtykke
• hvis der er forhold, der gives lovhjemmel til at bryde tavshedspligten (fx underretningspligten for børn og unge)
• hvis videregivelse af oplysninger overstiger hensynet til ikke at videregive oplysningerne (fx for at kunne tage tilstrækkeligt vare på en elev)
• hvis oplysningerne er nødvendige for sagens behandling

Ifølge serviceloven §46 har vi til formål at sikre, at børn og unge har de bedst mulige opvækstvilkår, så de kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Der kan være tale om børn og unge med særlige sociale problemer, herunder børn, hvor forældrene ikke eller kun vanskeligt kan leve op til deres forældreansvar. Endelig gælder det også indsatsen over for børn og unge med nedsat funktionsevne, herunder f.eks. udviklingshæmmede, børn med autisme, døve og døvblinde, blinde, børn med fysisk handicap mv. Samtidig understreges betydningen af, at der ydes en sammenhængende indsats, og at indsatsen sættes i værk så tidligt som muligt.

Skærpet underretningspligt

Har man mistanke om, at et barns mistrivsel kan skyldes seksuelt overgreb, skal man underrette kommunens socialforvaltning. Alle offentligt ansatte på børn- og ungeområdet har skærpet underretningspligt. Ifølge serviceloven skal kommunen underrettes, hvis der er forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte. Underretningspligten er personlig. Det betyder, at hver enkelt har pligt til at lave en underretning, også selvom ens leder ikke er enig i vurdering eller bekymringen. Formålet med underretningen er at sikre hurtig hjælp til barnet og familien, hvis der er behov for det. Underretningen dokumenterer faktiske forhold og er et arbejdsredskab i sagsbehandlingsprocessen. 

Når sagen er indberettet til kommunen, er den ude af underretters hænder. Som underretter bliver du sjældent involveret i og informeret om sagens videre gang. Kommunen kan med særlige forhold, videregive fagpersonen, som har underrettet, om hvorvidt deres underretning har givet anledning til undersøgelse eller foranstaltning.

Reglerne om underretningspligt og skærpet underretningspligt fremgår af Servicelovens §153 og § 154.

Handlingsplan for Skolen i Nørskovlund

Handleplanen for Skolen i Nørskovlund tager udgangspunkt i bekymringsbarometeret fra Januscentret.

Januscentret arbejder med børn og unge med seksuelt grænseoverskridende adfærd. Januscentret blev etableret af Socialministeriet i 2003 som del af regeringens handlingsplan om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, og centret har siden fungeret som udrednings-, behandlings-, og videnscenterfunktion.

Formålet med bekymringsbarometret er at nedsætte antallet af børn og unge, der bliver ofre for andre børn og unges seksuelle overgreb samt at forebygge, at børn og unge udvikler en seksuel overgrebsadfærd. Der kan bl.a. være tale om blufærdighedskrænkelse og beføling, men også grovere seksuelle krænkelser. Da en stor del af børn og unge med seksuelt bekymrende og krænkende adfærd selv har været udsat for overgreb, er det vigtigt at kunne genkende symptomerne og gribe ind så hurtigt som muligt. Bekymringsbarometret er et værktøj, der kan bruges, hvis I er i tvivl om, hvordan I skal tackle, eller hvor bekymrede I skal være over den adfærd, barnet eller den unge udviser.

I vurderingen bør barnets funktionsniveau og generelle trivsel desuden altid tages i betragtning.

Bekymringsbarometeret er et værktøj, der kan bruges, hvis I er i tvivl om, hvordan I skal tackle, eller hvor bekymrede I skal være over den adfærd, barnet eller den unge udviser. Grøn indikerer, at barnet eller den unge udviser normativ og alderssvarende adfærd. Orange indikerer, at barnet eller den unge udviser adfærd, som kræver skærpet opmærksomhed og eventuel indgriben. Rød indikerer, at barnet eller den unge udviser adfærd, der kræver øjeblikkelig indgriben.
Bekymringsbarometeret ligger som bilag til seksualpolitikken. 

Handleplanen ved mistanke om seksuelle krænkelser eller afvigende seksuel adfærd

1. tjek på bekymringsbarometeret som er vedlagt som bilag til seksualpolitikken. Er det ud fra barometeret en grøn, orange eller rød adfærd eleven udviser? 
2. hvis adfærden er i orange eller rød felt iflg. bekymringsbarometeret, informer din leder herom
3. tag notater af hændelsen
4. vurder om der er belæg for at lave en underretning - hvis der er, så skal den laves

Hvordan tager vi hånd om den som er blevet krænket og ligeledes krænkeren

På Ans Skole og på Skolen i Nørskovlund, skal vi tage hånd om den person som bliver krænket, lige så skal vi tage hånd om personen som krænker. Vi skal være undersøgende i, hvorfor barnet har den adfærd han/hun har, for derefter at igangsætte tiltag eller søge hjælp andre steder.

Handlingsplan for Ans Skole

Ved mistanke om seksuelle overgreb på en elev uden for skoletiden, kontaktes ledelse, og der tages stilling til, om der skal skrives en indberetning til kommunen. Har nogen mistanke om, at en elev eller personale har begået overgreb på en elev i skoletiden, skal man:

1.  
   1. sikre at skadelidte og skadevolder er ved kendt personale
   2. overveje, om der kan være fare for flere overgreb her og nu
   3. straks kontakt til ledelsen. Der aftales hvem der kontakter de øvrige implicerede, forældre og hvilke tiltag der i øvrigt skal foretages

Hvis et personale bliver udsat for et seksuelt overgreb af en elev, kontaktes ledelsen straks. Ledelsen er ansvarlig for koordinering i disse vanskelige sager og for at love og regler bliver overholdt.

Evaluering 
Det forventes at seksualpolitikken tages i brug fra skoleåret 2021-2022. Efter seksualpolitikken er implementeret på Skolen i Nørskovlund, skal den revurderes et år efter. Herefter gøres dette hvert andet år. 

Beredskabsplan

Drøftet og vedtaget i LokalMed og Skolebestyrelsen maj 2021.